Medarbejder til Kundeservice
Barselsvikariat 37 timer fra 1. maj 2017

Er du drevet af lysten til at give kunden den bedste service, og trives du i en hverdag, hvor personlig og telefonisk betjening er i højsædet - så er denne stilling noget for dig.

Midttrafik søger en udadvendt og serviceminded medarbejder til vores Kundeservice afdeling på Kundecenteret.

I Kundeservice besvares alle Midttrafiks kundehenvendelser – fra generelle spørgsmål om billetpriser, til klager over forsinkelser. Vi betjener kunderne skrifteligt, telefonisk og personligt. Afdelingen består af to grupper. Kundecenter, der har til huse på Rutebilstationen i Aarhus. Her er personlig kundevejledning, salg samt en del telefonisk support. Den anden gruppe er placeret i Midttrafiks hovedkontor på Søren Nymarks Vej. Her varetages sagsbehandlingen i forbindelse med skriftelige kundehenvendelser og billetkontroller, samt en række andre opgaver. Du vil blive en del af Kundecenteret på Rutebilstationen i Aarhus.

Midttrafik har ca. 120 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive på alle niveauer i organisationen, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok.

Jobbet
Du bliver en del af et team, hvor fleksibilitet, et godt humør og omstillingsparathed er vigtigt.

Dine primære opgaver vil være:
· Besvarelse af telefoniske henvendelser
· Salg og personlig vejledning ved skranken

Kundecentret har åbent alle dage 07,00 til 19,00.

Din baggrund
Du har en relevant kontoruddannelse eller erfaring fra en lignende stilling. Du er vant til at arbejde med IT, og du er god til og glad for at kommunikere på både dansk og engelsk. Erfaring med trafikselskaber vil være en fordel. Du er social anlagt og vant til at arbejde i teams eller alene.

Vi tilbyder
· Et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø
· En grundig oplæring
· Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med KL.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 10. marts 2017, kl. 12.00.

Du kan søge stillingen via dette link:

http://hrmeasy.midttrafik.dk//hrmeasy_recruitment.nsf/0/2E9D4BEA547BFB8CC12580D10043B55B?opendocument#.WLAoOtJTF1s


Samtaler forventes afholdt i uge 12.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator på Kundecenteret John Kvist jk@businfo.dk eller tlf: 26 476 475 eller funktionsleder for Kundeservice Laura Thomsen på lat@midttrafik.dk. Begge kan træffes fra mandag den 6. marts.

Stillingen er ikke aktiv