Sagsbehandlere til Midttrafiks BilletkontroladministrationEr du serviceminded og sætter du pris på at kommunikere med mange forskellige mennesker? Motiveres du af at gøre en forskel og yde en god service?
Så kan du gøre en forskel hos Midttrafik, da vi søger 3 fuldtidsmedarbejdere og en tidsbegrænset medarbejder i vores Billetkontroladministration.
Billetkontroladministration er et stærkt fagligt team, som varetager en kombination af skriftlig sagsbehandling og telefoniske henvendelser.
Billekontroladministrations kerneopgaver:
- Varetagelse af skriftlige henvendelser fra kunder, som har modtaget en kontrolafgift
- Opgaveløsning i forskellige fagsystemer
- Kommunikation med vores kunder og fokus på kunderne i alle led
- Dialog og samarbejde med den øvrige del af organisationen og vores leverandører
Din profil:
- Det vægtes højt, at du har erfaring med skriftlig sagsbehandling i kundevendte funktioner og har lyst til at lære nyt
- Du kommunikerer ubesværet mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- Arbejdet i fagsystemer og fortrolighed med Microsoft Office (Word og Excel) og deres indbyrdes sammenhænge falder dig helt naturligt
- Opgaverne løser du selvstændigt, ansvarsbevidst og systematisk samtidig med at du er en holdspiller
- Du har en god digital forståelse
- I dialogen er du altid serviceminded internt og eksternt og bevarer et godt humør – også ved krævende henvendelser i en travl hverdag
- Du er empatisk, tålmodig og kan håndtere alle slags mennesker
Midttrafik tilbyder:
- Et job med stor berøringsflade til mange områder
- Interessante, afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver
- Ansættelse i et engageret og uhøjtideligt team med gode kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø – herunder flextid og frokostordning
- Gode transportforbindelser og en gratis p-plads til dig med bil
Ansøgning og CV:
Du bedes fremsende din motiverede ansøgning og dit CV via linket nederst på siden. For at komme i betragtning til stillingen skal du også fremsende skriftligt svar på nedenstående 6 spørgsmål.
- Hvorfor har du søgt netop denne stilling, og hvad finder du mest interessant ved rollen?
- Hvordan vil du skabe god service overfor vores kunder?
- Hvordan vil tidligere kollegaer og kunder beskrive dig?
- Hvilken erfaring har du med telefonisk, personligt og skriftlig kommunikation med kunder?
- Hvilken type ledelse og leder bringer det bedste frem i dig?
- Hvordan bidrager du til godt kollegaskab i afdelingen?
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte
Økonomichef Lone Litvak på telefon 29 25 07 45 fra den 31/7 på hverdage mellem 9-16
Ansøgningsfristen er onsdag, den 14. august 2024 kl. 12.00.
Samtaler forventes at blive fredag, den 16. august 2024
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, dog senest den 1. oktober 2024.
Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på
https://Facebook.com/midttrafik.dk og
https://dk.linkedin.com/company/midttrafik
Privatlivspolitik – når du søger job hos Midttrafik
Din nye arbejdsplads:
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også et fagligt inspirerende miljø.
Stillingen er ikke aktiv