Driftskoordinator til Midttrafik

Midttrafik søger en driftskoordinator med personaleansvar til Flextrafik.

Vil du være en del at et dedikeret team? Kan du se dig selv som leder i en afdeling med brede berøringsflader på tværs i Midttrafik samt til vores leverandører og bestillere?

Kunne du tænke dig at arbejde sammen med dygtige kollegaer og samtidigt have mulighed for hjemmearbejdsdage og flere personalegoder m.m.?

Midttrafik kan tilbyde jobbet, som gør det muligt
· Du bliver ansat i Trafikstyring og dermed personaleleder for 15 medarbejdere med stort ejerskab for opgaverne

· Du er primær kontaktperson for Midttrafiks leverandører og bestillere

· Du sikrer, at leverandører og chauffører løbende bliver uddannet

· Du sikrer, at der er kvalitetsopfølgning overfor leverandører

· Du har blik for og er medvirkende til løbende opfølgning og forbedring af løsninger til gavn for Midttrafiks kunder, leverandører, bestillere og Midttrafik som helhed

· Du sørger for inddragelse af medarbejdere i Flextrafik og andre interessenter

· Du er ansvarlig for afdelingens målstyring samt udarbejdelse og overholdelse af afdelingsbudget

Forventninger til dig

· Du har relevant erfaring med drift og personaleledelse – fx fra transportbranchen

· Du forstår at sætte dine kompetencer i spil og løbende påtage dig projekter

· Du inddrager medarbejdere og medvirker til at løfte dem med fokus på trivsel

· Du har erfaring med tværgående samarbejde på mange niveauer

· Du har fokus på samarbejde på tværs i Midttrafik

· Du sikrer skriftlige fremstillinger af høj kvalitet

· Du sikrer stabil drift, hvis dit område bliver udfordret af kapacitetsmangel på fx vogne/chauffører

Om Flextrafik
Flextrafik er et supplement til den almindelige kollektive trafik.

Region Midtjylland bruger bl.a. Midttrafik til at udføre den siddende Patienttransport og for kommunerne koordinerer vi mange special- og fællestransporter.

Flextur, Flexbus og Plustur er en del af den kollektive trafik, fx i tyndt befolkede områder. Flextrafik koordinerer i ca. 1.000.000 ture om året.

Flextrafik består af Trafikstyring med ansvar for udførelsen af de aftalte ture og Bestillingsmodtagelse, hvor der modtages telefoniske bestillinger af ture.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling.

Er du interesseret i at blive en del af Midttrafik?
Send os dit CV og en kort ansøgning og fortæl os om, hvor du ser et match til dine kompetencer
Stillingen kan søges via linket nederst på denne side.

Ansøgningsfrist er den 5. december 2022.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

· Funktionsleder Merete L. Nielsen, Flextrafik

· Tel. 8740 8314.

· Kontakt fredag, den 25. november 2022 mellem kl. 10.00 og 12.30.

Øvrige kontaktoplysninger:

· Jytte Groth, HR-konsulent

· Tel. 8740 8223

· Kontakt hverdage i uge 47 og 48 - kl. 9.30-10.00

Ansættelsesproces
Samtaler 1. runde: 8. december 2022
Samtaler 2. runde: 13. december 2022

Starttidspunkt snarest derefter eller senest 1. februar 2023.

Midttrafik samarbejder med en ekstern konsulent i rekrutteringsprocessen.


Om Midttrafik
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.

Du kan læse mere om Midttrafik og Flextrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Se hvad vores medarbejdere siger om Midttrafik på
www.midttrafik.dk/job/mod-vores-medarbejdere/

Stillingen er ikke aktiv