Midttrafik søger en medarbejder til Kundeservice

Har du erfaring med Kundeservice, og har du lyst til at gøre en forskel for Midttrafiks kunder?

Så er det dig vi søger til en fuldtidsstilling (37 timer) i vores Kundeservice.

I samarbejde med dine kolleger i teamet, spiller du en vigtig rolle i forhold til at levere god service til vores kunder.

Kerneopgaver i Kundeservice

I Kundeservice besvares alle kundehenvendelser – fra generelle spørgsmål om billetpriser til klager over forsinkelser. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores kunder får svar på deres spørgsmål og en god oplevelse, når de henvender sig på telefon, mail eller personligt.

Vi søger en dygtig, udadvendt og serviceminded administrativ medarbejder, som har gåpåmod og bidrager til at holde humøret højt, på trods af potentielt vanskelige henvendelser.

Har du flair for god kundeservice, og har ovenstående fanget din interesse, så er det måske dig vi mangler?

Som kundeservicemedarbejder skal du:

  • Tage del i telefonekspedition.
  • Besvare skriftlige kundehenvendelser, herunder også henvendelser via Facebook.
  • Deltage i salg og vejledning, når vores mobile kundeservice rykker ud (du skal have kørekort til personbil).
  • Følge aktivt op overfor vores eksterne samarbejdspartnere.

Din baggrund og profil
  • Du skal have en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling, hvor skriftlig kundeservice har været omdrejningspunktet i dit arbejde.
  • Du er udadvendt og trives med at vejlede kunder – både skriftligt, telefonisk og personligt. Det er vigtigt, at du kan begå dig på dansk og engelsk.
  • Du skal være god til skriftlig kommunikation og du formår at tilpasse din kommunikation til forskellige kundeprofiler og situationer.
  • Du har god IT-forståelse, og er fortrolig med Facebook.
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Du er udadvendt og har et smil på læben, som dine kolleger såvel som kunder vil blive mødt af.

Vi tilbyder:
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger, hvor der er plads til faglig sparring.
  • Et spændende job på en arbejdsplads med glade medarbejdere.
  • En grundig oplæring, hvor du ikke vil blive overladt til dig selv.
  • En stilling, hvor du som en af de første får kendskab til, hvad vores kunder oplever.
  • I samarbejde med dine kolleger i teamet, spiller du en vigtig rolle i forhold til at levere god service til vores kunder.

Løn- og ansættelsesvilkår
  • Du skal indgå i en vagtplan mandag-fredag.
  • Vagter ligger pt. mellem 08.00 og 16.00 - 1 dag ugentligt mellem 08.00 og 18.00.
  • Stillingen er tidsbegrænset i 2 år.
  • Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte teamkoordinator Emma Købke Rager på telefon 87 40 82 74 eller på mail ekr@midttrafik.dk, hvis du gerne vil have flere oplysninger om stillingen.


Proces

Stillingen kan søges via linket nederst på siden.

Ansøgningsfristen er fredag, den 6. oktober 2023 inden kl. 21.00

Da vi mangler dig, afholder vi samtaler løbende, så du opfordres til at fremsende din ansøgning med det samme.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt efter den 2. oktober 2023.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på

https://Facebook.com/midttrafik.dk og

https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Privatlivspolitik – når du søger job hos Midttrafik

Din nye arbejdsplads:

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også et fagligt inspirerende miljø.

Stillingen er ikke aktiv