Midttrafik er klar til endnu en kontorelev med speciale i Økonomi

Hvis du drømmer om en fremtid med tal, regnskab og økonomiforståelse, har du nu chancen for at blive Midttrafiks næste kontorelev med speciale i Økonomi. Vi er 20 engagerede kolleger der er klar til at tage imod dig og tilbyder en alsidig og travl hverdag med styr på økonomien.

Midttrafik er en politisk ledet organisation der ejes af 18 kommuner samt region Midtjylland og det giver en spændende hverdag med fokus på kollektiv trafik - et emne som næsten alle har en holdning til. Organisationen arbejder med udgangspunkt i data og digitaliserer hvor det giver mening samtidigt med der holdes fokus på tilfredse kunder og leverandører.

Som elev ved Midttrafik vil du få et spændende og solidt uddannelsesforløb med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du får en grundig oplæring med fokus på forretningsforståelse og processer, og med tiden vil du få mere ansvar og selvstændige opgaver. Din uddannelse varer 2 år og udover skoleopholdene undervejs vil din praktiske oplæring bestå af:

· Debitor-, Kreditor og Finansbogføring
· Afstemning af bank, salgssystemer og lidt om løn
· Udarbejdelse af materiale til revisorer
· Kundekontakt som del af debitorplejen
· Indsigt i budgetlægning, økonomirapportering m.v.


Om dig

Vi forventer, at du har afsluttet og bestået EUX, EUS for studenter eller et grundforløb der giver adgang til kontoruddannelsen med speciale i økonomi, at du har kendskab til Officepakken og selvfølgelig at du har interesse for tal og økonomi. Herudover har du følgende kompetencer:

· Du sætter en ære i dit arbejde, er omhyggelig og nøjagtig
· Du motiveres af en dynamisk hverdag og tør tage ansvar for dine opgaver og deadlines
· Du er generelt velformuleret på dansk og engelsk
· Du er serviceminded, positiv og har et godt humør


Vi tilbyder

Du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og spændende opgaver. Der er gode arbejdsforhold med blandt andet flextid. Herudover også kantine- og frugtordning samt massageordning.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst for kontorelever i kommuner.


Ansøgning

Elevpladsen kan søges via linket nederst på denne side. Der gennemføres løbende ansættelsessamtaler og muligheden for at søge jobbet lukkes når den rigtige kandidat er fundet. Så send din ansøgning allerede i dag!

Tiltrædelse den 1. september 2022.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Marianne Berggreen Rasmussen på telefon 21 12 00 56.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Stillingen er ikke aktiv