Midttrafik søger to kollegaer til Kundeservice

Har du erfaring med Kundeservice, og brænder du for at give kunden den bedste oplevelse hver gang? Så kan du gøre en forskel i Midttrafik.

Vi søger to medarbejdere til vores Kundeservice, hvoraf den ene er tidsbegrænset til et år. Den tidsbegrænsede stilling omhandler primært betjening af telefoner og salg, hvor du vil indgå i vagtplan i tidsrummene kl. 8-16 mandag, tirsdag, torsdag og fredag samt kl. 8-18 onsdag. Den faste stilling vil primært være besvarelse af skriftlige henvendelser.

Der er tale om fuldtidsstillinger (37 timer).

I samarbejde med dine kolleger i teamet, spiller du en vigtig rolle i forhold til at levere god service til vores kunder.

I Kundeservice besvares alle kundehenvendelser – fra generelle spørgsmål om billetpriser til klager over forsinkelser. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores kunder får svar på deres spørgsmål og en god oplevelse, når de henvender sig på telefon, personligt eller mail.

Vi søger dygtige, udadvendte og servicemindede medarbejdere, som har gåpåmod og bidrager til at holde humøret højt på trods af potentielt vanskelige henvendelser.

Har du flair for god kundeservice, og har ovenstående fanget din interesse, så er det måske dig vi mangler?

Som kundeservicemedarbejder skal du:

  • Varetage telefonekspedition
  • Deltage i salg og vejledning på Aarhus Rutebilstation og når vores mobile kundeservice rykker ud (Kørekort er et krav)
  • Besvare skriftlige kundehenvendelser, herunder også via Facebook

Din baggrund og profil
  • Du skal have en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling, hvor kundeservice har været omdrejningspunktet i dit arbejde
  • Du er udadvendt og trives med at vejlede kunder – både telefonisk, personligt og skriftligt. Det er vigtigt, at du kan begå dig på dansk og engelsk.
  • Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • Du har et smil på læben, når du møder kunderne og kollegaer
  • Du har god IT-forståelse, og er fortrolig med Facebook

Vi tilbyder:
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger, hvor der er plads til faglig sparring
  • Et spændende job på en arbejdsplads med glade medarbejdere
  • En grundig oplæring, hvor du ikke vil blive overladt til dig selv
  • En stilling, hvor du som en af de første får kendskab til, hvad vores kunder oplever
  • Løn- og ansættelsesforhold som følger gældende overenskomst

Ansøgning

Vi mangler dig, så send os meget gerne dit CV hurtigst muligt. Vi behøver ikke en ansøgning, men for at komme i betragtning, skal du sammen med dit CV fremsende dine skriftlige svar på nedenstående spørgsmål:

  • Hvorfor har du netop søgt denne stilling, og hvad finder du mest interessant ved rollen?
  • Hvordan vil du skabe god service overfor vores kunder?
  • Hvordan vil tidligere kollegaer og kunder beskrive dig?
  • Hvilken erfaring har du med telefonisk, personligt og skriftlig kommunikation med kunder?
  • Hvilken type ledelse og leder bringer det bedste frem i dig?
  • Hvordan bidrager du til godt kollegaskab i afdelingen?

Ansøgningsfristen er 24. juni 2024 inden kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler, så fremsend din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen søges via linket nederst på siden.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Emma Købke Rager på telefon 87 40 82 74 på hverdage i tidsrummet 09.00-10.00.

Om din nye arbejdsplads

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.

Læs mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk. Du kan også følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik



Stillingen er ikke aktiv