Regnskabsassistent Solid profil til kreditorarbejde med øje for både proces og detalje

Brænder du for at arbejde med kreditor- og finansbogholderiet og kan du trives med tilbagevendende opgaver selvom to dage ikke nødvendigvis er ens? Så skal du måske være vores nye kollega i Midttrafiks økonomiafdeling.
Vi søger en ny kollega til kreditoropgaver, primært indenfor afregning af vognmænd i Flextrafikområdet, men også til øvrige regnskabsopgaver. Stillingen er på 37 timer om ugen.

I funktionen skal du

- arbejde med afregning af vognmænd og hele grundlaget for afregningen som omfatter kreditor stamdata, afregningsgrundlag og betaling samt leverandørernes adgang til dokumentation for udført kørsel.

- sikre rettidig og korrekt betaling af Midttrafiks øvrige leverandører

- være parat til ad hoc-opgaver som momsafregning, kreditorafstemning, systemudvikling og procesforbedringer

En del af opgaverne skal løses i andre fagsystemer end økonomisystemet, men vi sikrer altid den nødvendige oplæring. Opgaverne vil kunne tilpasses med tiden i forhold til den rette profil

I Midttrafiks økonomiafdeling på 16 dedikerede medarbejdere har vi godt humør og indbyrdes samarbejde i højsædet og med det som basis, klarer vi i fællesskab både deadlines og travle perioder. Det er tilladt at udfordre både sig selv og hverdagens processer i en åben dialog.


Din baggrund

· Du har en relevant regnskabsuddannelse som Merkonom, finsansøkonom eller lignende
· Du navigerer sikkert i for it-systemer
· Du er målrettet, sikrer fremdrift og trives med et selvstændigt arbejde, hvor du tager ejerskab for dine opgaver, overholder deadlines og altid leverer høj kvalitet.
· Du har interesse for og evne til at tilegne dig viden om vores produkter og systemer
· Du er serviceminded, og har lyst til at yde det bedste for vores kunder og samarbejdspartnere.
· Du har en god og smittende energi, samt en positiv indstilling til opgaver og kolleger i hverdagen.


Vi tilbyder
Du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og spændende opgaver. Der er gode arbejdsforhold med blandt andet flextid. Herudover også kantine- og frugtordning samt massageordning.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgning
Stillingen kan søges via linket nederst på siden.

Ansøgningsfrist er den 18. maj 2021 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 23. maj 2022.
Tiltrædelse er hurtigst muligt, dog senest den 1. juli 2022.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Marianne Rasmussen på telefon 21 12 00 56.


Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af et fagligt inspirerende miljø

Stillingen er ikke aktiv