GENOPSLAG
Studiejob hos Midttrafik
- hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor kundeservice, kommunikation og rådgivning.
Søger du et fleksibelt studiejob, med fantastiske kollegaer og gode forhold? Kan du lide at hjælpe andre og er du stærk i din kommunikation og rådgivning, så er det lige dig vi har brug for hos Midttrafik.
Midttrafik søger en kundeorienteret, udadvendt og serviceminded studentermedhjælper til telefonisk bestillingsmodtagelse i Flextrafik. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Flextrafik koordinerer og modtager kørselsbestillinger fra visiterede handicapkunder, Flexbus og Flextur kunder. Desuden koordinerer Flextrafik de vogne, der udfører siddende Patientbefordring i Region Midtjylland samt diverse kommunale kørselstilbud.
Vi har fokus på kunden i alle led, og derfor er det afgørende, at du har en kundeorienteret tilgang til opgaverne, idet dette er en forudsætning for, at Midttrafik kan levere det bedste produkt til kunden og indgå i det bedste samarbejde med vores leverandører.
Jobbet
Dine opgaver bliver at tage imod kørselsbestillinger fra vores kunder fx handicapkørsel, Flextur og Flexbus. Ligeledes skal du vejlede vores kunder omkring rejseregler, digitale bestillingsplatforme mv. Du får selvfølgeligt en god introduktion til opgaverne.
Der er tale om ca. 6 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstiden vil ligge i perioden fra kl. 7.50 – 16.10 på hverdage. Der vil i perioder være mulighed for ekstra vagter/timer. Dette specielt op til helligdage og i sommerferieperioden.
Din profil
Du har:
· erfaring med betjening og vejledning af kunder – gerne telefonisk kundebetjening
· rutine i brug af IT og evner at vejlede kunderne i digitale bestillingsplatforme
· lyst til at arbejde med mennesker
Du er:
· i stand til at arbejde under pres
· samarbejdsorienteret, serviceminded og fleksibel
· fokuseret og tør tage ansvar
· selvstændig og har overblik
· en god kollega med gode sociale kompetencer
Som vores nye studentermedhjælper får du:
· et fleksibelt studiejob
· et spændende og udfordrende arbejde
· et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø
· gode kolleger, som er en kombination af fastansatte medarbejdere og
studentermedhjælpere
· gode løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgning
Stillingen kan søges via linket nederst på denne side.
Ansøgningsfrist er den 4. august 2023 kl. 12.00
Samtaler vil blive afholdt løbende, så send din ansøgning allerede i dag!
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte funktionsleder Merete Lundgård Nielsen på telefon 87 40 83 14 ml. kl. 8.00 – 14.00 på hverdage.
Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på
https://Facebook.com/midttrafik.dk og
https://dk.linkedin.com/company/midttrafik
Privatlivspolitik – når du søger job hos Midttrafik
Din nye arbejdsplads:
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også et fagligt inspirerende miljø.
Stillingen er ikke aktiv