Fristes du af ansvar, frihed og alsidighed?
Midttrafik søger en skarp og pligtopfyldende jurist
Ønsker du at være en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høje faglige standarder, kompetent rådgivning og naturligvis arbejdsglæde? Midttrafik søger nu en dygtig jurist til en 37-timers stilling i afdelingen Kontrakter.
Der er fokus på den kollektive trafik som aldrig før. Den kollektive trafik skal både være effektiv, drives omkostningsbevidst, have en høj kvalitet for kunderne og gennemføres miljøvenligt. Sammen med dine nærmeste kolleger skal du hjælpe til at sikre, at alle områder prioriteres bedst muligt. Men der ligger mange flere spændende opgaver til dig, der kan og vil.
Udfordringer der venter på dig
Som jurist i Midttrafik får du ansvar for en bred vifte af opgaver og projekter af både fast og midlertidig karakter. Opgaverne omfatter blandt andet
· Yde juridisk rådgivning og sparring til kolleger
· kontraktstyring, herunder kontakt til eksterne samarbejdspartnere
· udarbejdelse af aftaler og kontrakter
· implementere aftaler og kontrakter
· udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg
· support ved behandling af aktindsigter
· repræsentation af Midttrafik i tværfaglige samarbejdsfora.
Herudover bliver du inddraget i forskellige udbudsprocesser, både som leder af dine egne udbud og som support til dine kolleger. Dette kan bl.a. omfatte udbud af kollektiv trafik, diverse serviceydelser, IT og husets egne udbud. Udbudsprocessen gennemføres i tæt samarbejde med dine kolleger og i dialog med Midttrafiks ejere, kommunerne i Region Midtjylland. Du bliver en del af udbudsprocessen fra de første opstartsmøder, over politisk rådgivning, til endelig indgåelse af kontrakten. Til slut nyder du glæden af dit arbejde, for eksempel når miljøvenlige busser og biler kører i gaderne.
Du har gode muligheder for at sætte dit eget præg på dine opgave og din hverdag. Da vi er et fagligt bredt funderet team med stor erfaring, kan du altid få kvalificeret sparring med dine nærmeste kolleger.
Vi er dine nye kolleger
Du bliver kollega i Kontrakter, der bl.a. varetager indkøb og kontraktopfølgning, samt yder juridisk sparring og politisk rådgivning. Afdelingen består af seks medarbejdere og en leder. Vi er kendetegnet ved en uformel omgangstone, samarbejde, plads til forskellighed og en evig søgen efter at forbedre, hvor det er muligt. Dine idéer og gode forslag er også velkomne!
Du får også en bred kontaktflade i forbindelse med dine opgaver. I Midttrafik kommer du til at samarbejde både med direktion, ledere og medarbejdere i hele organisationen. Herudover får du en bred berøringsflade med både eksterne samarbejdspartnere og kommunale forvaltninger i hele Region Midtjylland. Endelig deltager vi i faglige sparriger og samarbejder med kolleger i de andre trafikselskaber rundt om i Danmark.
Der er derfor gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er en person, der kan samarbejde med alle, er fyldt med godt humør, gerne smøger ærmerne op, og motiveres af frihed under ansvar.
Derudover leder vi efter en kollega, som
· er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
· har kendskab til forvaltnings-, -kontrakt eller udbudsret
· er god til at omsætte juridisk viden til praktiske løsninger
· kan formidle til både politikere, direktion samt store og små entreprenører
· har en fleksibel tilgang til opgaverne og hverdagen
· er initiativrig, selvstændigt og formår at planlægge tid og opgaver
· er fyldt med faglig og personlig engagement
Vi forventer ikke, at du har erfaring kollektiv trafik, men du skal være positivt indstillet på at blive bekendt med området.
Vi tilbyder
Midttrafik tilbyder gode arbejdsforhold med blandt andet kantineordning, frugtordning, massageordning, mulighed for hjemmearbejde samt en fornuftig balance mellem job- og familieliv.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med KL med mulighed for kvalifikationstillæg.
Ansøgning
Stillingen kan søges via linket nederst.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til funktionsleder, Thomas Dalgaard Mikkelsen på tlf. 22 77 34 93 eller på mail tdm@midttrafik.dk.
Send din ansøgning til os senest tirsdag d. 3. januar 2023. Ansøgninger vurderes løbende.
Første samtale holdes den 11. januar og anden samtale holdes d. 24. eller 25. januar. Inden 2. samtale gennemfører udvalgte ansøgere en test hos et eksternt rekrutteringsfirma.
Tiltrædelse forventes at ske senest per 1. marts 2023.
Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik
Om Midttrafik
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 140 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.
Stillingen er ikke aktiv