Erfaren profil til regnskabsteamet

Midttrafiks økonomiafdeling søger en erfaren regnskabsprofil – og har du lyst til en hverdag med kollektiv trafik i fokus, skal du læse videre her.
Stillingen er på 37 timer om ugen og omfatter hverdagens opgaver i et solidt bogholderi med flere fagsystemer, og et økonomisystem baseret på Dynamics 365 Financial Operations.

I funktionen skal du i samarbejde med kolleger primært sikre de daglige opgaver:

- afstemning og bogføring af bankkonti samt kontanter
- udstedelse af opkrævninger til kunder
- deltage i debitorarbejde med udgangspunkt i billetsystemer
- deltage i kreditorarbejde
- deltage i periodiske afstemninger, momsafregning m.v.

Derudover skal du bidrage væsentligt ved årsafslutning og udarbejdelsen af regnskabet, hvor du får ansvar for udvalgte dele heraf. Har du blik for procesforbedringer, ideer til digitalisering eller erfaring med at skrive indstillinger eller styre likviditet, vil der være ad hoc-opgaver som kan give hverdagen mere kulør. Du kan således selv præge din hverdag i en vis grad, afhængigt af de kompetencer du har med dig, og hvad du gerne vil prøve kræfter med. De vigtigste personlige egenskaber til jobbet er erfaring og gå-på-mod.

En del af opgaverne skal løses i andre fagsystemer end økonomisystemet, men vi sikrer den nødvendige oplæring. Kendskab til kollektiv trafik eller offentlig økonomi vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

I Midttrafiks økonomiafdeling har vi godt humør samt indbyrdes samarbejde i højsædet og med det som basis, klarer vi i fællesskab både deadlines og travle perioder. Det er tilladt at udfordre både sig selv og hverdagens processer i en åben dialog.


Din baggrund
· Du har en relevant regnskabsuddannelse med flere års erfaring og et grundlæggende mod på alle it-systemer
· Du tager ejerskab for dine opgaver, overholder deadlines og leverer høj kvalitet i opgaveløsningen
· Du har interesse for at tilegne dig viden om vores produkter og systemer
· Du er serviceminded med en god og smittende energi


Vi tilbyder
Du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der alle synes, at kollektiv trafik er en samfundsaktuel og spændende opgave at være en del af.

Der er gode arbejdsforhold i nyrenoverede lokaler i Højbjerg.


Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgning
Stillingen søges via linket nederst på siden.

Ansøgningsfrist er den 23. februar 2024 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Marianne Rasmussen på telefon 21 12 00 56.


Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 125 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af et fagligt inspirerende miljø.

Stillingen er ikke aktiv