Studentermedhjælper søges til Midttrafiks Data- og Analyseteam

Midttrafik søger en dygtig studerende, der kan løse opgaver inden for datahåndtering og dataanalyse.

Du bliver en del af Afdeling for Rådgivning og Mobilitet hos Midttrafik. Du vil arbejde med at vedligeholde og kvalitetssikre køreplandata og bidrage til udarbejdelse af analyser inden for blandt andet realtid og passagertal. Du vil altså få et meget studierelevant job og værdifuld erfaring på dit cv. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er minimum 5 timer.

Du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og spændende opgaver.

Dine opgaver

· Kvalitetssikring af køreplandata. Herunder gennemgang af køreplandata i vores køreplansystem, med henblik på at finde og rette fejl.
· Vedligeholdelse af oplysninger i forskellige systemer.
· Hjælpe til med fremskaffelse, håndtering og kvalitetssikring af data til analyser til interne og eksterne samarbejdspartnere.
· Monitorere datakvaliteten løbende og årsagsforklare fejl og mangler.

Din profil

· Du behersker Excel på højt niveau og har evt. tidligere arbejdet med store datamængder.
· Du er kompetent inden for kvantitative analyser og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer.
· Det er vigtigt, at du også kan lave en velskrevet skriftlig redegørelse af resultaterne af de analyser, du laver.
· Det er afgørende, at du er vant til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor du formår at bevare overblikket.
· Det er en selvfølge, at du har en god struktur på dit arbejde, er detaljeorienteret og omhyggelig.
· Det er en fordel hvis du har erfaring med GIS som analyseværktøj.

Vi tilbyder

· Praktisk erfaring med analysearbejde

· Selvstændigt og fagligt udviklende arbejde

· Sparring med kompetente kolleger

· Erfaring med GIS og BI til dit CV

· Godt sammenhold med uformel omgangstone

· Fleksible arbejdstider


Yderligere oplysninger, ansøgning og samtaler

Du kan søge stillingen via linket nederst på siden

Kontakt faglig koordinator Janne D. Kosior på jdk@midttrafik.dk eller på tlf. 21 35 85 19.

Samtaler vil blive afholdt løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi håber, at du kan starte i august 2022.


Vedlæg CV og relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.

Stillingen er ikke aktiv