Leder til Trafikservice i Midttrafik
Vil du være med til at sikre god trafikservice for Midttrafiks kunder, og har du lyst til at stå i spidsen for et dygtigt og erfarent team, så har vi måske stillingen til dig.
Du bliver leder for Trafikservice. Trafikservice er netop blevet omstruktureret, og den består nu af 11 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Med den nye organisering følger nye opgaver og nye rutiner, som du skal være med til at sikre bliver forankret i organisationen. Du skal arbejde tæt sammen med funktionslederen for Kundeservice, og du får reference til Vicedirektør Mette Julbo.
Gruppen har ansvaret for at sikre, at kunder og presse får besked, når vejret eller vejarbejde betyder, at bussen bliver forsinket. Trafikservice skal også sikre, at vores leverandører, busselskaber og salgssteder, er klædt på til at give kunderne den bedst mulige service fx gennem god information og vejledninger. Derudover er Trafikservice ansvarlig for projektledelse og sikker drift af betalingssystemer, realtid, informationsskærme mv.
Nogle af opgaverne er udliciteret til private leverandører, her bliver din opgave at sætte tydelige mål og lave effektiv opfølgning.
Vi forventer, at du kan fremvise gode resultater og betydelig erfaring i ledelse af medarbejdere og opgaver i en driftsorganisation i udvikling. Du skal kunne begå dig i en politisk styret organisation og har en vis erfaring med administrativ sagsbehandling, så du kan lave indstillinger til direktion og bestyrelse. Det er ydermere en fordel, hvis du har kendskab til projekt – og leverandørstyring.
Midttrafik bruger målstyring, derfor skal du være god til at sætte tydelige og relevante mål, kommunikere dem og lave effektiv opfølgning – både på det som virker og ikke virker.
Vi forventer
Du er en erfaren personaleleder, som er god til at motivere fagligt dygtige medarbejdere
Du kan bevare overblikket, men har også blik for detaljer
Du er robust
Du er udadvendt, synlig og serviceminded, og har gode samarbejdsevner
Du er klar og tydelig i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt
Du kan lide at være på f.eks. i samarbejdet med leverandører og presse
Du skal indgå i vagtordning, så vores leverandører o.a. kan komme i kontakt med os inden for tidsrummet 7-17.
Vi tilbyder
Et spændende lederjob i en afdeling, hvor to dage aldrig er ens
God sparring med kompetente kolleger
Et godt sammenhold og en uformel omgangstone
Gode arbejdsforhold med blandt andet kantine-, frugt- og massageordning
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og med mulighed for kvalifikationstillæg.
Ansøgning
Du kan søge stillingen via linket nederst på siden.
Vedlæg CV og relevante udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigt, og gerne inden den 6. januar 2017 kl. 12.00. Starttidspunkt er snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tovholdere for Trafikservice Ole Simonsen eller Michael Ipsen på telefon
87 40 82 24
eller
87 40 82 47
, eller vicedirektør Mette Julbo på telefon 87 40 82 13.
Midttrafik vil levere det bedste produkt til kunden og indgå i det bedste samarbejde med leverandørerne.
Kunden er i fokus i alle led, og det er derfor afgørende, at du er kundeorienteret og serviceminded.
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse.
Vi er 110 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.
Du kan læse mere om Midttrafik på
www.midttrafik.dk
Stillingen er ikke aktiv