Regnskabsmedarbejder – Skarp regnskabsprofil med stor systemforståelse og øje for procesoptimering

Forstår du regnskaber, og kan du tage hånd om egne opgaver? Tør du udfordre eksisterende arbejdsgange? Har du samtidig ambitioner om at dygtiggøre dig – så kan det være dig, der er Midttrafiks nye regnskabsmedarbejder.

Midttrafik søger en dygtig og erfaren regnskabsmedarbejder til vores økonomiafdeling, der består af 10 dedikerede medarbejdere, med service og indbyrdes samarbejde i højsædet.

Midttrafik vil levere det bedste produkt til kunden og indgå i det bedste samarbejde med leverandørerne. Kunden er i fokus i alle led og det er derfor afgørende, at du er kundeorienteret og serviceminded.

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 110 ansatte, der sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Gennem målstyring sikres det, at vi er effektive, og kunder og leverandører spørges ofte om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, og hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også af et fagligt inspirerende miljø.


Jobbet
Dine primære ansvarsområder består af:

• Bogføring og afstemning af bank
• Afstemning af indbetalinger fra rejsekort og kreditkort
• Bidrag til årsregnskab
• Fakturering
• Lønafstemning
• Momsregnskab
• Bidrage til optimering af procedurer og processer
• Superbruger af økonomisystem, herunder 1.-line support af kolleger
• Indberetninger til myndigheder
• Intern rådgivning vedr. bogføring, systemudtræk mv.


Din baggrund

• Du har en relevant uddannelse som Merkonom, HD eller lignende
• Du har solid forståelse for IT-systemer
• Det er en fordel hvis du har kendskab til Axapta
• Du er målrettet, sikrer fremdrift og trives med et selvstændigt arbejde, hvor du tager ejerskab for dine opgaver, overholder deadlines og altid leverer høj kvalitet.
• Du er omhyggelig, systematisk og har en udpræget ordenssans
• Du har interesse for og evne til at tilegne dig viden om vores produkter og systemer
• Du er kundeorienteret, og har lyst til at yde den bedste service til vores kunder og samarbejdspartnere
• Du har gode samarbejdsevner
• Du behersker selvfølgelig Office-pakken på højt niveau
• Du har en god og smittende energi, samt en positiv indstilling til hverdagen


Vi tilbyder

Du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og masser af spændende opgaver. Der er gode arbejdsforhold med blandt andet flextid, kantine- og frugtordning og massageordning.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.


Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 18. marts 2016 kl. 12.00, og vi forventer at afholde samtaler den 29. marts 2016.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, dog senest den 1. maj 2016.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Lone Litvak på telefon 87 40 82 92.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på Facebook.com/midttrafik.dk

Stillingen er ikke aktiv