Trives du med en spændende og afvekslende hverdag?
Midttrafik søger en ny kollega til kontrakter og udbud

Der er fokus på den kollektive trafik som aldrig før. Hos Midttrafik lægger vi dagligt hovederne i blød for at finde nye løsninger på, hvordan biler og busser kan driftes effektiv og med høj kvalitet for kunderne. Samtidig har corona, svingende dieselpriser og den grønne omstilling givet os nye og afvekslende udfordringer, som vi skal imødekomme.

Derfor søger vi ny kollega en 37-timers stilling til afdelingen Kontrakter. Der er tale om en nyoprettet stilling, der i første omgang er begrænset til 2 år. Men for dig der kan og vil, dukker nye løsninger ofte op undervejs under din ansættelse.

Udfordringer der venter på dig
Du får en bred vifte af forskellige opgaver af såvel fast som midlertidig karakter. Jobbet indbefatter for eksempel:
· deltagelse i udbud og indkøb af Flextrafik og bustrafik. Udbud foregår i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og samarbejdspartnere i andre trafikselskaber
· gennemføre markedsafdækninger af analytisk og praktisk karakter
· sikre kontraktstyring af leverandører
· håndtere kontraktforlængelser og -overdragelser
· behandle aktindsigter
· udarbejde notater til orientering og beslutning

Der er tale en afvekslende stilling, hvor du kan sætte dit eget præg på dagligdagen. Der er derfor gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Da vi er et fagligt bredt funderet team med stor erfaring, får du samtidig kvalificeret sparring. Og til slut kan du nyde resultatet af dit arbejde, når du ser busser og biler fra Midttrafik køre i gaderne.

Vi er dine nye kolleger
Du bliver medarbejder i Kontrakter, der varetager indkøb og kontraktopfølgning, samt yder juridisk sparring og politisk rådgivning. Afdelingen består i dag af en leder og seks medarbejdere og er kendetegnet ved en uformel omgangstone, masser af sparring og en evig søgen efter at forbedre. Vi har et godt kollegialt fællesskab og har løbende interne arrangementer af både faglig og social karakter.

Jobbet giver dig samtidig en bred kontaktflade. Internt samarbejder du med både med direktion, ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Herudover får du en bred berøringsflade med både eksterne samarbejdspartnere i andre trafikselskaber, blandt leverandører og tilknyttede konsulenter.

Dine kvalifikationer
Dine indgange til stillingen kan være mange. Du er formodentligt uddannet på kandidat- eller bachelorniveau indenfor fx jura eller handel, gerne med et par års erhvervserfaring. Alternativt har du opnået solid erfaring fra en stilling med udbud, kollektiv trafik eller kontrakter, som du nu kan drage nytte af hos os.

Først og fremmest leder vi efter en kollega, der
· er vant til at deltage i projekter og styre egne opgaver
· er god til at formidle budskaber på en let forståelig måde, i såvel skrift som tale
· har gennemslagskraft og gå-på-mod
· er samarbejdsorienteret med en fleksibel tilgang til opgaverne
· er fyldt med engagement og bidrager med godt humør

Vi forventer ikke, at du har erfaring med indkøb, udbud eller kollektiv trafik, men du skal være positivt indstillet på at blive bekendt med begge områder.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger i Kontrakter. Der er gode arbejdsforhold med blandt andet frugt- og kantineordning, massageordning, mulighed for hjemmearbejde samt en fornuftig balance mellem job- og familieliv.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med KL.


Spørgsmål og ansøgning
Spørgsmål til stillingen kan rettes til funktionsleder, Thomas Dalgaard Mikkelsen på tlf. 22 77 34 93 eller på mail
tdm@midttrafik.dk.

Stillingen kan søges via linket nederst.
Send din ansøgning til os senest torsdag d. 9. juni. Ansøgninger vurderes løbende.

Første samtale holdes den 16. juni og anden samtale holdes 22. eller 23. juni. Tiltrædelse forventes at ske senest pr. 1. august eller senest 1. september 2022. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med KL.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik


Om Midttrafik
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.

Stillingen er ikke aktiv