37 timers stilling som trafikstyrer ved Midttrafik

Har du et udpræget servicegen - og trives du med telefonbetjening og daglig kontakt med mange forskellige mennesker.

Midttrafiks Flextrafik søger 1 medarbejder til driften. Der er tale om 1 fuldtidsstilling på 37 timer i en fast stilling, med tiltrædelse 1. maj 2024.

Flextrafik har ansvaret for udbud, planlægning og udførelse af bestilt kørsel for kommuner og regioner. Vi arbejder bl.a. med Præhospitalet Region Midtjyllands siddende patientbefordring, handicapkørsel, Flextur, kommunale kørselsordninger og fleksible kollektive trafiktilbud.

Årligt udføres der ca. 1.000.000 Flextrafik ture. Flextrafik består af flere forskellige kørselsordninger, som samlet koordineres ud fra kundernes behov.

Jobbet
Som trafikstyrer ved Midttrafik, har du sammen med et team på 15 kollegaer i Midttrafiks Driftscenter for Flextrafik, ansvaret for at sikre, at Midttrafiks kunder bliver transporteret rettidigt, samt efter gældende regler og retningslinjer.
Du er sammen med resten af teamet i Driftscenteret kontaktperson for både kunder, bestillere og leverandører.

Vi bruger kørselskoordineringsprogrammet PLANET.

Dine primære opgaver vil være

  • At overvåge driften i Flextrafiks Driftscenter
  • At besvare opkald fra kunder, leverandører og bestillere, som udgør ca. 90 % af jobfunktionen
  • At kommunikere ubesværet og serviceminded med kunder, leverandører, chauffører og bestillere pr. mail og telefon
  • Tage imod kundebestillinger i mindre omfang

Hvem er du?
  • Du er positiv i din udstråling, din adfærd og kommunikation og motiveres af at sikre at Midttrafiks kunder altid får en god oplevelse
  • Du træffer hurtige og korrekte beslutninger og tør tage ansvar for opgaverne i en kompleks hverdag, hvor overblik er et nøgleord
  • Du har gode samarbejdsevner og fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Du bidrager positivt til teamet med forbedringsforslag for at fremme kvaliteten
  • Du er vant til at arbejde med IT og god til at sætte dig ind i regler, retningslinjer og procedurer og følger dem i det daglige arbejde, ligesom det er naturligt for dig at bidrage til optimering og forbedringer generelt

Du får byens bedste kollegaer, som glæder sig til at tage godt imod dig.

Som vores nye kollega får du:
  • Et spændende og udfordrende arbejde
  • Et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø
  • Gode kolleger, som er en kombination af fastansatte medarbejdere og studentermedhjælpere
  • Der kan forekomme rådighedsvagter på helligdage
  • Mulighed for at deltage i en frokostordning og betalt frokostpause.

I Flextrafik indgår alle trafikstyrere i en vagtplan i tidsrummet mellem kl. 05.50 og kl. 17.09 på hverdage.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 18. marts 2024, inden kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Driftskoordinator Torben B. Mortensen på telefon: 87 40 83 29 ml. kl. 8.00 – 14.00 på hverdage.

Ansøgning
Stillingen søges via linket nederst på siden.

Om Midttrafik
Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på

https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Privatlivspolitik

Privatlivspolitik – når du søger job hos Midttrafik
___________________________________________________________________________

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også et fagligt inspirerende miljø.


Stillingen er ikke aktiv